Gode råd​

Pas på din kat!

Katte er søde og charmerende og det er nemt og billigt at få en kat. Killinger kan afhentes gratis mange steder og det er naturligvis fristende at anskaffe sig en lille charmerende killing, når børnene ønsker sig et kæledyr.

Men man bør sætte sig grundigt ind i kattens behov og levevis inden man bliver katteejer:

  • Katte er rovdyr og territoriale
  • Katte har det bedst med at få lov til at være udendøre.
  • De er udprægede rovdyr og kan få timer til at gå med at fange mus og fugle.
  • De fleste katte er ikke socialt anlagt overfor andre katte og vil derfor forsøge at forsvare deres territorie omkring deres hjem. Dette gælder både for hun og hankatte.

  • Katte har brug for deres "ni liv"
  • Katte kommer ofte til skade i trafikken når de strejfer omkring
  • De kan blive bidt af andre katte og af hunde og få infektioner/bylder.
  • Nogle af de smitsomme sygdomme er alvorlige virusinfektioner såsom kattesyge og calicivirus som giver lungebetændelse, sår i munden, generelt svækkelse af immunforsvaret og langvarige sygdomsforløb.
  • Katte er svære at "læse" når de er syge. Det kan være svært at opdage sygdom. Så vær opmærksom på adfærdsændringer og ændringer i appetit og drikkelyst. Se mere her

Hvad sker der hvis katten ikke bliver steriliseret?

​Katte bliver kønsmodne før de er fyldt 1 år.

Hunkattene kommer i løbetid fra januar/februar måned og typisk indtil oktober/november

En hunkat er drægtig i 60-63 dage

En hunkat kan få 2-3 kuld om året med op til 6-7 killinger pr. gang.

Hunkatten kan blive drægtig igen allerede når killingerne er 1-2 uger gamle.

Hvorfor bør jeg kastrere min hankat?

​Ukastrerede hankatte bidrager til antallet af uønskede killinger. Det er jo ikke kun tamme hunkatte de kan parre.

Ukastrerede hankatte kommer lettere i slagsmål.

Ukastrerede hankatte har større tendens til at strejfe.

Ukastrerede hankatte´s urin lugter meget mere end hvis de er kastreret. De urinmarkerer også mere. Vigtigt at huske på hvis man har kattebakke eller hvis naboen er træt af lugten af kattetis i haven.

Hvad kan jeg gøre for at holde min kat sund og rask:

  • Få den vaccineret så du forebygger mange af de alvorlige smitsomme virusinfektioner
  • Få katten kastreret/steriliseret:
  • Så den ikke er med til at lave flere, potentielt uønskede killinger
  • Så den ikke går så langt væk hjemmefra
  • Så den ikke så nemt kommer i slagsmål eller bliver kørt ned
  • Få katten øretatoveret
  • Så andre kan se at katten har et hjem
  • Så du kan blive kontaktet hvis katten er kommet til skade eller gået hjemmefra
  • Overvej at få katten sygeforsikret så du får dækket dine udgifter hvis den bliver syg.

Hvorfor øretatovering?

  • ​En øretatovering består af 3 bogstaver og 3 tal.
  • Hver kat får sin egen kode som efterfølgende kan registreres i et katteregister sammen med ejers adresse og telefonnummer.
  • Finder man en øretatoveret kat kan ejeren derfor let findes via registret på internettet.​Alle kan se, at katten har en ejer.
  • Hvis den kommer til skade vil dyrlægen kunne kontakte dig (gælder også hvis den er chipmærket og registreret)
  • Når Falck eller andre kommer ind på klinikken med tilskadekomne eller syge katte der tydeligvis er tamme, steriliserede/kastrerede katte men ikke øretatoveret eller chipmærket er aflivning af katten desværre eneste udvej.

Hvorfor chipmærkning:

  • Chippen kan altid aflæses, bliver ikke mindre tydelig med alderen.
  • Chippen kan bruges til specielle kattelemme så det kun er den "rigtige" kat der kommer ind.
  • Chipmærkning har desværre den ulempe at det kun er dyrlæger/internater der kan aflæse chippen, så hvis katten løber væk hjemmefra og "flytter ind" et andet sted kan andre ikke se at katten har en ejer.

Vildkatteproblematikken:

​Mange af de katte som lever vildt er killinger som ingen ville have, eller katte som er kommet væk hjemmefra.

De får lov at klare sig selv, æde hvad de kan finde eller fange rundt omkring og lige så snart de er kønsmodne, så får de selv killinger.

Det er et stort problem for kattene og for de husstande som kattene søger til, når de bliver sultne.

For vildkattene lider når det bliver vinter og der ikke er mus og fugle at leve af.

Mange af dem dør af sult eller kulde hvis de ikke finder et sted at få foder og ly om vinteren.

Det kan være svært at afvise en sulten kat men hvis man begynder at fodre den, så holder man også bestanden af vildkatte oppe.

Mange af vildkattene har kroniske infektioner og orm, lopper og øremider.

Udover at vildkattene bliver syge er det derfor også farligt for vores tamme katte at møde en vildkat.

En sulten vildkat vil gå langt for at få noget at spise og derfor søger de derhen, hvor der er katte der fodres og tager gerne et slagsmål, for at få mad.

Tamkattene bliver smittet af vildkattene ved bid eller parring.

Så det er vigtigt, at de katte som vi tager til os bliver steriliseret eller kastreret, så de ikke bidrager til antallet af ”overskudskillinger”. Desuden er der den sidegevinst, at kattene ofte bliver mere rolige og omgængelige og ikke så let kommer til skade eller i slagsmål, når de er opereret.

Jerslev Dyreklinik
Nøragervej 3
9740 Jerslev J

Hverdage 8-16

Vrå Dyreklinik

Højskolevej 10, 9760 Vrå

Torsdage 16.00-17.30

Brønderslev Dyreklinik
Bredgade 72
9700 Brønderslev

BRØNDERSLEV

Bredgade 72

9700 Brønderslev

Åbningstider hverdage 10-17

tlf 9883 1010

info@brønderslevdyreklinik.dk

facebook-logo

JERSLEV

Nøragervej 3

9740 Jerslev J

Åbningstider hverdage 8-16

tlf 9883 1010

info@jerslevdyreklinik.dk

facebook-logo

VRÅ

Højskolevej 10

9760 Vrå

Åbningstider torsdage 16.00-17.30​

tlf 98831010