Adfærdsbehandling​

​​Meget ofte handler kattes adfærdsændringer om fysisk sygdom og det er derfor nødvendigt at få dyret undersøgt grundigt af en dyrlæge før man kan forvente at finde en løsning på f.eks urenlighed.

Katte er meget selvstændige væsener og har meget komplekse sociale relationer med både os mennesker men også andre katte. Det kan derfor være vanskeligt at fínde ud af hvorfor en kat pludselig ændrer adfærd. Ofte har katten ændret adfærd igennem længere tid før man som katteejer bliver klar over at noget er galt og kontakter dyrlægen for at få løst problemet. Udover aggression og urenlighed er det typisk at katte isolerer sig og bliver asociale hvis de er syge.

Det er vigtigt at vide at en kat der holder op med at spise og/eller isolerer sig er syg og bør tilses af en dyrlæge hurtigst muligt!

Hvordan kan man forebygge adfærdsproblemer hos sin kat?

Kattene skal socialiseres på mennesker fra de er helt små killinger.

Dyreværnsloven siger at man ikke må fravænne killinger fra deres mor før de er 12 uger gamle, da de skal lære jagtadfærd fra deres mor.

Konsekvensen kan desværre være at killingerne ikke bliver socialiseret ordentligt på mennesker, medmindre avleren gør en god indsats. En killing der ikke er socialiseret rigtigt bryder sig ikke om at blive løftet og aet og bliver nemt aggressiv. Den kan også blive nervøs og sky.

Det er derfor en god idé at købe en killing, der er vant til at blive håndteret og har været i menneskehænder fra helt lille af. Katte der er opvoksede på en gård eller steder, hvor de ikke er vant til tæt menneskekontakt, kan være vanskelige at gøre til tamme huskatte.

Modsat ses det også at håndopdrættede killinger, der har mistet deres mor, mangler ordentlig prægning på andre katte og kan udvikle forskellige tvangshandlinger, der kan være svære at behandle.

De fleste katte har et stort jagtbehov og hvis ikke de får opfyldt dette kan det give anledning til stressproblemer. De kan begynde at udvise tvangshandlinger eller også retter de deres jagtlyst mod os mennesker. Mange af disse adfærdsproblemer kan behandles ved aktivering af katten.

Hvis du ønsker at købe en racekat er det vigtigt på forhånd at sætte sig ind i de enkelte racers adfærd og aktiveringsbehov. Husk også at killingen skal vænnes til at få undersøgt sine tænder og ører og få redt sin pels.

En eller to katte?

Katte er ikke udpræget sociale dyr. De kan godt lide at lege med andre katte, når de er killinger, men de er som regel reserverede over for andre katte efter de er blevet kønsmodne. Der findes undtagelser, men ofte er flere katte i samme hjem ikke altid en god løsning.

Hvis man ønsker flere katte er det bedst at få kattene samtidigt, så de vokser op sammen, ellers kan man blive nødt til at opdele sin bolig i 2 områder af hensyn til husfreden.

Du kan få gode råd og informationer om katte på http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/katte og http://www.kattens-vaern.dk/?side=479 og du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på klinikken hvis du har spørgsmål.

​Tre flotte fyre der godt kan enes.​

Jerslev Dyreklinik
Nøragervej 3
9740 Jerslev J

Hverdage 8-16

Vrå Dyreklinik

Højskolevej 10, 9760 Vrå

Torsdage 16.00-17.30

Brønderslev Dyreklinik
Bredgade 72
9700 Brønderslev

BRØNDERSLEV

Bredgade 72

9700 Brønderslev

Åbningstider hverdage 10-17

tlf 9883 1010

info@brønderslevdyreklinik.dk

facebook-logo

JERSLEV

Nøragervej 3

9740 Jerslev J

Åbningstider hverdage 8-16

tlf 9883 1010

info@jerslevdyreklinik.dk

facebook-logo

VRÅ

Højskolevej 10

9760 Vrå

Åbningstider torsdage 16.00-17.30​

tlf 98831010