Velkommen til Jerslev og Brønderslev Dyreklinik
Information om COVID – 19 nedlukningen
Dyrlægepraksis er som erhverv ikke omfattet af nedlukningen, så både Jerslev og Brønderslev Dyreklinik holder åbent med normal åbningstider.
Men vi kører med holdopdelt personale og dermed let nedsat kapacitet, da vi selvfølgelig respekterer og overholder de nye anbefalinger.
Vi er nødt til at prioritere de akutte patienter, så du kan derfor som kunde opleve at der kan være lidt ventetid på ikke-akutte operationer og sundhedseftersyn og vaccination af voksne dyr. Vi tilbyder heller ikke negleklip i perioden.
Når du får en indkaldelse til vaccination vil vi anbefale at du ringer til os, så kan vi vurdere om det er en vaccination der kan vente eller ej.
- Vent udenfor hvis du kan se, at der ikke er plads inde i klinikken
- Hold 2 meters afstand til andre kunder og personale når du kommer ind i klinikken
- Vi anmoder om at det kun er 1 person, der kommer med dyret, der skal undersøges
- Vi vil i nogle tilfælde bede dig om at vente i venteværelset imens vi undersøger dit dyr, da de nye afstandskrav på 2 m ellers kan være vanskelige at overholde.
- Sprit hænderne af når du går ind og ud af klinikken
- Brug mundbind. Hvis du har glemt et mundbind kan du få et på klinikken
Vores vagtsamarbejde fungerer som det plejer, så du kan få hjælp til dit akut syge dyr døgnet rundt.
Med venlig hilsen
Personalet på Jerslev og Brønderslev Dyreklinik